Retræte.dk Om stilhed og Kristen meditation

Kristen meditation

Hvad kendetegner retræterne?

Hjemmeside www.kristenmeditation.dk

Pris: Aftales efter de aktuelle
omstændigheder og udgifter i forhold
til det planlagte arrangement.

Tilmelding:
Meditationslærer, diakon Holger Madsen

Tlf. (privat) 3258 7900 / SMS: 2536 5260

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Retræter henvender sig til mennesker, der vedkender sig en åndelig søgen eller interesse og er parate til at gøre et stykke arbejde for at finde og udvikle deres åndelige talenter.

Retræter henvender sig til mennesker, der vedkender sig en åndelig søgen eller interesse og er parate til at gøre et stykke arbejde for at finde og udvikle deres åndelige talenter.
 
Også mennesker, hvis tro og bønsliv er tørret ud eller groet fast i vaner, kan have glæde af kristen meditation.
 
Der arbejdes med stilleretræter, hvor tidebøn og stilhed danner rammer for retræten, samt med tematiske retræter, hvor disse rammer suppleres med meditations-undervisning og fælles meditations-praksis.
 
Retræterne kan følges op med fortsat undervisning, evt. som fjernundervisning via mail og internetsider.  
Desuden tilbyder jeg, ofte i et samarbejde med andre, et samspil af meditation og meditativ kreds- og kædedans.
 
Retræter og undervisning foregår på evangelisk-luthersk grundlag, med en aktiv interesse for andre kristne kirker og med målrettet økumenisk åbenhed.

Hvem står bag?
Holger Madsen er uddannet meditationslærer og retræteleder, bl.a. fra Stiftelsen Berget i Rättvik, Sverige.  
Uddannet Formidler af Religion og Etik med speciale: Meditation som livsoplysning. 1999.
Indviet diakon 1995, og medlem af Diakonissestiftelsens diakonifællesskab.

Hvor afholdes retræterne?
Jeg tilbyder undervisning og retræter, gerne på opfordring, alene eller i samarbejde med andre, overalt i Danmark.  
   
Jeg / vi har tidligere holdt retræter eller undervisningsforløb bl.a. på Refugiet Smidstrup Strand i Nordsjælland, i Skovhuset i Midtjylland, Hellig Kors Kloster ved Ringkøbing, Mariager Højskole, Aadalen Retræte, Maribo Kloster m.fl.  
 
Retræte-dage eller -aftener og/eller undervisning  er gennem en årrække gennemført i kirker og sognegårde, samt i privat regi, både i København og provinsen. En enkelt gang har jeg, med praktisk hjælp, stået for instruktion og ledelse af stille meditation ved retræte i udlandet.  
 
Jeg kan tilbydes retræter, retrætedage, meditationsundervisning og meditativ dans / bøn-i-bevægelse overalt i Danmark.  Send gerne en mail om din interesse, så kan vi helt uforpligtende overveje muligheder.  
 

Venlig hilsen, Holger Madsen