Retræte.dk Om stilhed og Kristen meditation

Refugiet Lolland-Falster

Hvad kendetegner retræterne?

Hjemmeside:  www.refugietlollandfalster.dk

Pris: Se de enkelte tilbud eller hjemmesiden

Tilmelding: Via hjemmesidens tilmeldingsformular

Info: E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

eller tlf. 26 70 99 05 (Elizabeth Knox-Seith)

Refugiet Lolland-Falster tilbyder individuelt vejledte erhvervsrelevante stilleretræter for ledere fra erhvervslivet og den offentlige sektor.

Erhvervsretræterne bygger på den kristne retrætetraditions indsigter og erfaringer, men de adskiller sig fra traditionelle kristne retræter ved ikke primært at fokusere på at understøtte og styrke den enkelte deltagers personlige forhold til Gud, men på deltagernes udfordringer som ledere i det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Fokus kan f.eks. være: Hvem er jeg, og hvor er jeg på vej hen? Hvilke værdier styrer mit liv? Oplever jeg mit liv meningsfyldt, og hvad er mine dybeste længsler? Hvordan fungerer jeg som leder, hvordan er mit forhold til andre og mig selv?

I det omfang deltagerne ønsker det, integreres relationen til Gud.

Erhvervsretræterne er åbne for alle ledere og medarbejdere fra erhvervslivet og den offentlige sektor. Der tilstræbes rummelighed, så alle kan føle sig inkluderet og godt tilpas uanset tro og livssyn, der forudsættes ikke kendskab til retræter.

Erhvervsretræterne er udviklet efter tilskyndelse fra ledere i erhvervslivet og den offentlige sektor, som har efterlyst et folkekirkeligt tilbud med afsæt i den kristne tradition, der har formet vort samfunds kultur, som et alternativ til de retræter og kurser der tilbydes erhvervslivet med afsæt i en anden religiøs og kulturel tradition.

Hvem står bag?

Refugiet Lolland-Falster er en erhvervsdrivende fond i tilknytning til Lolland-Falsters Stift, oprettet på initiativ af biskop Steen Skovsgaard.

Læs mere om refugiets bestyrelse og retrætelederne på refugiets hjemmeside.

Hvor afholdes retræterne?

Erhvervsretræterne afholdes mandag-onsdag i Sankt Birgitta Kloster, Refshalevej 81, 4930 Maribo.