Individuel vejledt retræte
En individuelt vejledt retræte er en mulighed for at tilbringe nogle dage i stilhed og fordybelse i følgeskab med en vejleder. Retræten foregår i stilhed, og der tilbydes en daglig samtale med vejlederen, der lytter til dig og hjælper dig med at finde en god rytme for dagene. Der er mulighed for at deltage i husets tidebønner og daglige gudstjeneste. Retræten tilpasses dig og dine behov. Du bliver opfordret til at lytte til din krop, til at hvile og få frisk luft. Der er god anledning til at nyde den smukke natur omkring Ådalen.
Stilheden, naturen, samtalerne og rammerne er en hjælp til at møde sig selv og Gud. Hvis du ønsker det, kan vejlederen hjælpe dig med materialer til bøn og meditation.
Det er muligt at vælge alle 5 dage eller de dage, der passer dig inden for perioden. Prisen for enkelte dage er 900 kr. pr. dag.
Retræteledere: Team af erfarne vejledere.