Livsforandringr
Tre dages retræte i delvis stilhed
Denne retræte er for dig, der står overfor eller er midt i store forandringer i dit liv. Livet igennem oplever vi begivenheder og vilkår, der får afgørende betydning for vores videre liv. Nogle er forudsigelige og kan planlægges. Andre indtræffer pludseligt og uventet, men kan drastisk ændre vores livsvilkår. For i livet sker os langt mere, end vi selv kan få til at ske. Vi må forholde os til det, der overgår os, og træffe nogle ofte svære valg. Hvad gør det ved os, og hvordan tackler vi det?
Retræten inviterer til fordybelse, til at finde de indre ressourcer og til at styrke tilliden til Gud, som er der gennem hele livet i alle dets udfordringer – og i mødet med døden. Vi vil se på, hvordan vi kan finde styrke til at opleve livet som værdifuldt og givende i alle dets omstændigheder.
Retræte i delvis stilhed over 3 dage med daglige oplæg og meditationer i Ådalens sædvanlige retræte dagsrytme af tidebønner. Der vil undervejs være muligheder for individuelle vejlednings samtaler med retrætelederne.
Retræteledere: Bent Arendt, fhv. sognepræst v. Skt. Johannes Kirke, Aarhus og Åge Dragsted, fmd. for bestyrelsen for Ådalen Retræte.