Midsommerretræte
Ignatiansk inspireret
i skoven ved fjorden i Sondrup bakker
20. – 21. juni 2025
Giv dig selv en pause. Et rum til fordybelse og væren midt i al aktivitet og travlhed, som hverdagene kan være præget af.
Stands op og mærk efter.
Hvor er jeg i mit liv?
Hvor er jeg på vej hen?
Hvad længes jeg efter?
Der er dyb stilhed, højt til himlen og rum til at trække vejret frit ude i skoven i Sondrup Bakker.
Her kan du finde dig et sted, hvor du kan slå dit telt op – dit eget rum midt i naturens store rum og det rum vi i fællesskab skaber.
I de to dage, vi har sammen, skaber jeg rammerne for din og vores fælles fordybelse.
Hjælper dig med at sætte tempoet ned og blive stille.
Der bliver tid til:
– Fælles meditation og bøn i tipien.
– Yoga, der tjener til et kropsforankret nærvær.
– En opmærksomhed på Guds nærvær i dig og omkring dig.
– En langsom pilgrimsvandring med fokus på taknemmelighed.
– Et tilbageblik på din livsvandring. Hvor kommer du fra? Hvad bærer du med dig? Hvor er du på vej hen? Hvad er helligt for dig?
– Mulighed for badeture ved Sondrup Strand.
– Samling omkring bålet på en af årets lyseste midsommeraftener.
Retræten indledes fredag den 20. juni kl. 10.00 og afsluttes lørdag den 21. juni kl. 16.00.
Den foregår med udgangspunkt og base i skoven i Sondrup Bakker med udsigt til fjorden.
Adressen er Sondrupvej 73, 8350 Hundslund.
Retræten foregår delvis i stilhed. Der vil være tid til egen fordybelse i stilhed og tid til at dele fra fordybelsen med de andre undervejs.
Anette Foged Schultz, pilgrimspræst, retræteleder og åndelig vejleder indenfor den ignatianske tradition, leder retræten.
Vores fælles meditation og bøn finder sted i en stor tipi.
Man overnatter i eget – medbragt – telt.
Der er fuld forplejning og plads til max. 8 deltagere.
Pris 1650 kr.
Deadline for tilmelding er 15.maj.
Vil du vide mere?
Kontakt mig på mail afs@km.dk
https://anettefogedschultz.dk