grupper og foreninger

Ådalen Retræte

Ådalen Retræte

Hjemmeside 
www.aadalenretraete.dk

Priser
Se hjemmesiden.

Tilmelding
Heidi og Johannes Lind Pedersen
Gl. Viborgvej 400
8920 Randers NV

Telefon
42 43 59 47

Email
info@aadalenretraete.dk

Hvad kendetegner retræterne?

På Ådalen retræte er vi inspireret af den ignatianske tradition, samt af den svenske retræteleder Magnus Malm, der på en moderne måde har udviklet retrætens form, sådan at den henvender sig til mennesker, der har brug for at finde ro i en udfordrende hverdag.

Vi vil derfor gerne byde velkommen til et moderne “ørkenliv” – ikke midt i en ørken, men i frodige og nærende omgivelser, hvor den daglige, meditative praksis, side om side med bibellæsning og bøn danner rammen om en livsrytme, der kan minde om de gamle klostres dagligdag.

Retræten tilbydes som “en vej frem” – altså som en måde at kunne vende tilbage til hverdagen med fornyede kræfter og en anderledes indsigt i livet. Ikke en vej “væk fra verden”, men en vej ind i livet, fra et nyt perspektiv. Et perspektiv, hvorfra lydhørheden og evnen til at lytte til Gud og sine egne dybere ressourcer bliver næret og bragt frem i lyset.

Hvem står bag?
Foreningen Ådalen Retræte, som er en økumenisk forening, med en bestyrelse sammensat af mennesker, der repræsenterer forskellige kirkesamfund. Stedet ledes af det daglige bestyrerpar Johannes og Heidi Lind Pedersen, som bor på stedet.

Hvor afholdes retræterne?
Ådalen Retræte ligger 12 km vest for Randers mod Viborg i den naturskønne Nørreådal i en lille landsby ved navn Ålum. Grunden grænser op til én af Danmarks naturskønne statsskove, Fussingø skovdistrikt, hvor der er rig mulighed for gode traveture.
Bygningerne er totalrenoverede og med en helt ny værelsesfløj rummende 20 enkeltværelser med eget toilet og bad. 2 af værelserne er indrettet handicapvenligt. Rummene fremstår lyse og venlige med en sjælden smuk udsigt over ådalen. Andagtsrummet er helt nyanlagt med udblik til skoven.

Udlejning
Faciliteterne kan lejes af andre grupper, der i forvejen afholder retræter. Der kan lejes både med og uden forplejning. Nærmere info ved henvendelse til stedet.

3 x 5 dages retræter i forløb
– er et særligt tilbud fra Ådalen retræte.

Disse retræter er særlig velegnede for præster, ledere og kirkelige medarbejdere, men er åben for alle.
Når man i sit arbejde dagligt giver til andre, har man et særligt behov for selv at få åndelig næring. Retrætens tilbud om ro og fordybelse er for mange blevet en kilde til udvikling og vækst af egne åndelige rødder. Retræten har en dagsrytme med stilhed, tidebøn, nadver, bibelmeditationer, oplæg til refleksion, god tid til personlig fordybelse samt mulighed for vejlednings-samtaler.
5 dages retræterne er som et sammenhængende forløb. Formålet er, at samspillet mellem retræterne og hverdagslivet skal give næring til en langsigtet proces. Man forpligter sig ikke på mere end én retræte ad gangen.

Adventskirken

Adventskirken

Telefon
29 25 68 31

Email
lisni@km.dk

Hvem er vi?

Adventskirken er en del af Folkekirken i Vanløse. Vi forsøger at give plads til det spirituelle og åndelige i form af meditation, spirituelle gudstjenester og pilgrimsvandringer. Hvert efterår har vi en dagsretræte med retræteleder Gunder Gundersen.

Retrætelederens Baggrund:

Gunder Gundersen er født i 1964, uddannet teolog fra Kbh. universitet 1994 og har været præst i Den danske Folkekirke fra 1995. Han har gennemført retræte-lederkursus i Skovhuset i 1989 og TPC-Præstehøjskolens retrætelederkursus i 2013.
Gunder Gundersen begyndte sin meditationspraksis med Jesusbønnen. Siden 2012 har Gunder Gundersen dagligt praktiseret Centrerende Bøn, som er udviklet af blandt andre William Meninger, Basil Pennington og Thomas Keating bla. ud fra den oldengelske mystiske skrift: Uvidenhedens Sky. Han har også gennemført en “34-ugers ignatiansk retræte i hverdagen” under vejledning af pastor emeritus Per Mollerup og har mediteret efter ‘Serafims Meditationer’.

Agape Retræte

Foreningen Agape

Hjemmeside 
www.agape.dk

Adresse
Bredhøjsvinget 1
8600 Silkeborg

Telefon
86 80 60 22

Email
info@agape.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Agaperetræte er et tilbud til alle som søger stilhed og fordybelse. Da Agape hviler på kristne værdier, har retræterne et kristent fokus.

Hvad er retræte?

Retræte betyder tilbagetrækning. At trække sig tilbage fra hverdagslivet for i stedet at rette opmærksomheden mod ens åndelige liv. Retræte er altså et fokusskifte. En mulighed for at sætte forholdet til Gud i centrum. Alene – eller sammen med andre – isolerer man sig for nogle dage. I stilhed, læsning, bøn og meditation.

Følg din længsel!

Hverdagen er for de fleste præget af travlhed og ofte mangel på stilhed. En retræte er en unik mulighed for at bryde dette mønster et par dage og på den måde få renset ud og tanket op i dit åndelige og menneskelige liv. Derfor opfordrer vi dig til at følge din længsel.

Retræte er for alle

Retræter er for alle. Det er ikke forbeholdt visse mennesker med særlig hang til tidebøn og meditation. Retrætens stilhed er ikke noget kunstigt og et mål i sig selv, men en fantastisk hjælp til fordybelse. Alle kan vi have brug for stilhed og bøn.

Tidebøn og undervisning

Dagene præges af tidebønner og tekstlæsninger. Det har op gennem kirkens historie vist sig, at denne enkle form er frugtbar og værdifuld. Der er også undervisning og indføring i bibeltekster og bøn af retrætelederne.

Stilhed – en gave

Retræten foregår i stilhed, da stilheden er en vigtig forudsætning for at fokusere på de sande menneskelige og åndelige værdier. Deltagerne taler således ikke med hinanden under selve retræten. Inden stilheden indledes vil der være en indføring i principperne for stilhed og hvad man kan gøre, hvis man får brug for at bryde stilheden.

Erfarne retræteledere

En vigtig forudsætning for at få et godt udbytte af en retræte er, at man føler sig tryg. Hver retræte vil blive ledt af mennesker, der har erfaring med retræter. De har både studeret forskellige former for retræter og deltaget i adskillige retræter selv.
Der er mulighed for at få åndelig vejledning, sjælesorg og skriftemål under retræten.
Agaperetræter afholdes i samarbejde med Bibellæser-Ringen.

Hvor afholdes retræterne?

Hellig Kors Kloster (www.helligkorskloster.dk)
Ådalen Retrætecenter (www.aadalenretraete.dk)
Sankt Birgitta Kloster (www.sanktbirgittakloster.dk)

Areopagos og I Mesterens Lys

 Areopagos og I Mesterens Lys

Hjemmesider
www.imesterenslys.dk
www.areopagos.dk
www.christfulness.dk
www.areopagos.org

Tilmelding
Areopagos
Peter Bangs Vej 1D
2000 Frederiksberg

Telefon
38 38 49 10

Email
info@areopagos.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Retræterne henvender sig til alle, der søger fordybelse i kristen spiritualitet. Der er forskellige typer retræter.

  • Byretræter. Éndags-retræter med undervisning, byvandring, fælles bøn og stille meditation.
  • Christfulness retræte med undervisning, refleksion, kropsøvelser, tidebønner og indøvelse i Christfulness meditation.
  • Heartfulness retræte med fokus på det aspekt i Christfulness, der handler om Kristus i mig og jeg i Kristus. Der er afspænding og bøn med kroppen.

Hvem står bag?
I Mesterens Lys Areopagos.

I Mesterens Lys er en del af Areopagos, som arbejder med brobygning mellem kristen trospraksis og holistisk spiritualitet.

Areopagos er et norsk-dansk missionsselskab, som arbejder med dialog, spiritualitet og studier i Kina og i Skandinavien med særligt henblik på buddhisme, taoisme og østlig inspireret spiritualitet.

Retræterne afholdes med forskellige retræteledere med tilknytning til I Mesterens Lys.

Byretetræterne arrangeres af Areopagos og I Mesterens Lys i samarbejde med forskellige kirker i København.

Hvor afholdes retræterne?

På forskellige retrætesteder på Sjælland og i Jylland.

Christianskirken, Lyngby

 Christianskirken, Lyngby

Hjemmeside
www.christianskirken-lyngby.dk

Pris
Et beskedent beløb for frokost.

Tilmelding
Eva Borbye Pedersen
Lyngby Rosenvænge 5
2800 Lyngby

Telefon
45 88 17 61

Email
eabp@km.dk

Hvad kendetegner retræterne?

I Christians sogn, Lyngby holdes der en lørdag om måneden “miniretræte” på fire timer i præstegården.

De fire timer begynder med vejledning i bøn og meditation ud fra Bibelen og vores fælles kristne tradition. Vi har stille bøn/meditation sammen, og bagefter er der stilhed i tre timer rundt i præstegården stuer og have. Miniretræten afsluttes med nadver. Dette er en mulighed for at give det åndelige liv og forholdet til Gud mere opmærksomhed og plads midt i det travle liv med arbejde, familie og fritid.

Hvem står bag?

Sognepræst Eva Borbye Pedersen, Christianskirken er leder af miniretræterne. Alle interesserede er velkomne såfremt der er plads.

Hvor afholdes retræterne?

Præstegården, Lyngby Rosenvænge 5, 2800 Lyngby

Dansk Oase

 Dansk Oase

Hjemmeside
www.danskoase.dk

Pris
1100 kr. (deltagere under 30 år har
mulighed for at søge om nedsat pris.)

Tilmelding
Mariager Højskole
Hjulhusvej 12b
9550 Mariager

Telefon
96 68 26 68

Email
kontor@mariager-hojskole.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Formålet med vores retræter er at skabe en ramme for mennesker, hvor de kan møde Gud. Dagene foregår derfor i stilhed afbrudt af andagter, oplæg, bibelmeditationer og mulighed for åndelig vejledning.

Hvem står bag?

Dansk Oase er en kirkelig netværksorganisation, der har samme trosgrundlag som folkekirken. Vi arbejder for at se levende fællesskaber, hvor mennesker kan møde Gud, rundt om i hele vores land. Det gør vi ved at arrangere inspirerende konferencer, ved at opbygge kirkelige netværk og ved at tilbyde og synliggøre relevante ressourcer. Dansk Oase opfatter sig selv som et åbent og inspirerende forum for alle, der er optaget af kirkens fornyelse, udrustning og mission.

Fyrtårnet Retræte

 Fyrtårnet Retræte

Hjemmeside
www.fyrtaarnet.org

Tilmelding
Susanne & John Hansen
Fasanbakken 4
4540 Fårevejle

Telefon
23 47 37 47

Email
johnmartin@mail.dk

Om stedet:

Fyrtårnet Retræte er et mindre, nybygget retrætested (2020)- Fredens Hus med 6 værelser med eget bad og toilet til hvert værelse. Derudover er der en dagligstue og køkken med havudsigt.  I Fyrtårnet, som er hovedhuset, er der plads til køkkenpersonale og retræteledere. Her er der spisestue og dagligstue.

Derudover har vi bygget et bederum, ’Åndedrættet’ På grunden har vi et stort ’ishul’ tilbage fra istiden omdøbt til ’Åndehullet’. Her har vi anlagt bålplads, hængekøje og et rislende vandløb.

Stedet ligger smukt- med havudsigt over Sejrøbugten i Ordrup ved Fårevejle. 37 km fra Odden, 85 km fra København, 130 km fra Odense.

Hvem står bag?

Vi er et ægtepar, Susanne og John Hansen, som har opbygget stedet, og er daglige ledere af stedet. Vi har vores baggrund i Lindehøj kirke i Herlev. I samarbejde med kirken afholder vi retræter. Derudover er John medlem af den økumeniske gruppe Levende Vands (www.levendevand.dk) – referencegruppe som også vil afholde retræter på stedet.

Retræterne:

Igennem en del år har vi lavet retræter rundt omkring i Danmark. Vi har ladet os inspirere af forskellige traditioner indenfor retrætemiljøet; pilgrimsvandringer, det kontemplative, og især den Ignatianske retræteform og spiritualitet.

Formålet med den kristne retræte er kort fortalt; at ’søge ud i stilhed for at få kontakt opad, indad og udad’. Altså til Gud, dig selv og din næste. Og efterfølgende at erfare hvordan du kan bære retræten med dig ud i hverdagen.

Vores retræter bærer i sig en rytme af tidebønner, tid til stilhed og refleksion, gåture, små inspirationssamlinger og åndelig vejledning/ samtale med en af retrætelederne.

Udleje:

Stedet kan også udlejes til andre retræteledere, præster, kirker og kristne organisationer som ønsker at bruge det til retræter og lign. arrangementer. Se vores hjemmeside under fanen udleje.

Kristen Meditation

 Kristen Meditation

Hjemmeside
www.kristenmeditation.dk

Tilmelding
Meditationslærer, diakon Holger Madsen

Telefon
(privat) 32 58 79 00
(SMS) 25 36 52 60

Email
seselv@gmail.com

Hvad kendetegner retræterne?

Retræter henvender sig til mennesker, der vedkender sig en åndelig søgen eller interesse og er parate til at gøre et stykke arbejde for at finde og udvikle deres åndelige talenter.

Retræter henvender sig til mennesker, der vedkender sig en åndelig søgen eller interesse og er parate til at gøre et stykke arbejde for at finde og udvikle deres åndelige talenter.

Også mennesker, hvis tro og bønsliv er tørret ud eller groet fast i vaner, kan have glæde af kristen meditation.

Der arbejdes med stilleretræter, hvor tidebøn og stilhed danner rammer for retræten, samt med tematiske retræter, hvor disse rammer suppleres med meditations-undervisning og fælles meditations-praksis.

Retræterne kan følges op med fortsat undervisning, evt. som fjernundervisning via mail og internetsider.
Desuden tilbyder jeg, ofte i et samarbejde med andre, et samspil af meditation og meditativ kreds- og kædedans.

Retræter og undervisning foregår på evangelisk-luthersk grundlag, med en aktiv interesse for andre kristne kirker og med målrettet økumenisk åbenhed.

Hvem står bag?
Holger Madsen er uddannet meditationslærer og retræteleder, bl.a. fra Stiftelsen Berget i Rättvik, Sverige.
Uddannet Formidler af Religion og Etik med speciale: Meditation som livsoplysning. 1999.
Indviet diakon 1995, og medlem af Diakonissestiftelsens diakonifællesskab.

Hvor afholdes retræterne?
Jeg tilbyder undervisning og retræter, gerne på opfordring, alene eller i samarbejde med andre, overalt i Danmark.

Jeg / vi har tidligere holdt retræter eller undervisningsforløb bl.a. på Refugiet Smidstrup Strand i Nordsjælland, i Skovhuset i Midtjylland, Hellig Kors Kloster ved Ringkøbing, Mariager Højskole, Aadalen Retræte, Maribo Kloster m.fl.

Retræte-dage eller -aftener og/eller undervisning  er gennem en årrække gennemført i kirker og sognegårde, samt i privat regi, både i København og provinsen. En enkelt gang har jeg, med praktisk hjælp, stået for instruktion og ledelse af stille meditation ved retræte i udlandet.

Jeg kan tilbydes retræter, retrætedage, meditationsundervisning og meditativ dans / bøn-i-bevægelse overalt i Danmark.  Send gerne en mail om din interesse, så kan vi helt uforpligtende overveje muligheder.

Venlig hilsen, Holger Madsen

Løgumkloster Refugium

 Løgumkloster Refugium

Hjemmeside
www.loegumkloster-refugium.dk

Tilmelding
Løgumkloster Refugium
Refugievej 1
6240 Løgumkloster

Telefon
 74 74 33 01

Email
mail@loegumkloster-refugium.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Løgumkloster Refugium arrangerer retræter et par gange årligt. Løgumkloster Kirke og klosterbygninger er ramme for retræterne. Ved samlinger i klosterets kapitelsal fordyber man sig i grundlæggende kristendom ud fra bibelske tekster. Dagene indrammes af liturgiske andagter i Klosterkirken: Morgen og aften en forenklet udgave af kirkens gamle tidebøn. Deltagelse i Løgumkloster sogns daglige aftensang, søndagsgudstjeneste og/eller kirkekoncerter indgår i retræten. Retræterne ledes af Refugiets medarbejdere ofte i samarbejde med en præst, som også vil stå til rådighed for personlig samtale.

Hvem står bag?

Refugiet er en privat, selvejende institution. Refugiets virksomhed bygger på Folkekirkens grundlag.

Hvor afholdes retræterne?

Refugievej 1, 6240 Løgumkloster
Ved kørsel i bil ad motorvejen er letteste vej afkørsel 69 syd for Haderslev. Følg rute 435 mod Tønder til der er skilte mod Løgumkloster. Fra lyskrydset i Løgumkloster følges skiltene til Refugiet.
Refugiet ligger 5 min. gang fra rutebilstationen i Løgumkloster.
Herfra er der busforbindelse til jernbanestationerne i Rødekro og Bredebro (Sydbus nr. 24) samt i Kolding og Tønder (Sydbus nr. 46).

Hvordan er stedet indrettet?

Løgumkloster Refugium er opført i 1960 med 47 værelser (enkelt- og dobbeltværelser). De fleste har eget toilet/bad og udsigt over engen. Refugiet er bygget sammen med en fløj, der står tilbage af et cistercienserkloster fra middelalderen. Den store middelalderlige klosterkirke er også bevaret og fungerer som sognekirke i Løgumkloster og bruges til gudstjeneste, koncerter og aftensang. To værelser er særligt indrettet til handicappede.

Refugiet kan benyttes året rundt af personer, der ønsker at tilbringe en tid i ro til fordybelse, ferie og rekreation. Der er jævnligt tilbud om foredrag, koncerter og udflugter.

Nordjysk Retræte

 Nordjysk Retræte

Hjemmeside
www.nordjyskretraete.dk

Kontakt
Forening Nordjysk Retræte
Helshagevej 28
7730 Hanstholm

Telefon
 69 13 15 45

Hvad kendetegner retræterne?

Retræternes form og indhold afhænger af retræteledelsen og det valgte tema, dog er stilhed, bøn, meditation, bibellæsning, fordybelse og samtaler typisk den røde tråd i retræten.

Der kræves normalt ingen forudsætning til at deltage i retræterne.

Hvem står bag?

Nordjysk Retræte er en forening, der har til mål at oprette et retrætested i Aalborg Stift, forberede retrætestedets drift og afholder retræter i Nordjylland. Foreningen har rødderne i Den Danske Folkekirke, men arbejder økumenisk og med åbenhed for alle interesserede. Nordjysk Retræte gennemfører ikke retræter i eget hus for tiden, da der endnu ikke er oprettet det ønskede retrætested. Men de tre præster og retræteledere, som er initiativbærere af foreningen og medlemmer i dens bestyrelse afholder jævnligt retræte, som annonceres via hjemmesiden: www.nordjyskretraete.dk

Retræteledelsen vil typisk ligge hos de tre sognepræster og retræteledere Finn Feilan, Lisa Bremer og Benedicte Tønsberg.

Hvor afholdes retræterne?

Retræterne afholdes forskellige steder (mest i Nordjylland) indtil der er oprettet et eget retrætested.

Nutidig Kristen Spiritualitet

 Nutidig Kristen Spiritualitet

Hjemmeside
www.nutidig-kristen-spiritualitet.dk

Kontakt
Foreningen Nutidig Kristen Spiritualitet
Martinsvej 14
8751 Gedved

Telefon
 40 82 66 50

Email
tilmelding@nutidig-kristen-spiritualitet.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Vores retræter samler sig typisk om et tema, som gennemarbejdes i meditation, erfaringsudveksling, egen fordybelse og bøn. Vi tilstræber et deltagerantal på 12-15 personer. Forudgående erfaring med retræter er ikke påkrævet, men kan selvfølgelig gavne ens egen fordybelsespraksis under forløbet.
Ud over de egentlige retræter arrangerer vi studieture til steder med kontemplativ praksis. Desuden afholder vi lejlighedsvis introduktionsaftner til kristen meditation og centrerende bøn. Seks gange om året afholder vi gudstjeneste med vægt på beredelse gennem meditativ bibellæsning.

Hvem står bag?

Foreningen Nutidig kristen Spiritualitet forstår sig som et arbejdsfællesskab og er forum for udveksling af og refleksion over spirituelle erfaringer inden for en kristen horisont. Vi er bevidste om vores rødder i folkekirkelig tradition og arbejder i øvrigt økumenisk. Vi giver rum for at stille os nysgerrigt undersøgende overfor en nutidig kristen spiritualitet i grænsefeltet mellem Folkekirke og folkelig spiritualitet. Vi er åbne over for bredden i den nutidige folkelige spiritualitet og lægger som følge af globaliseringens vilkår vægt på åben dialog mellem alle religiøse og eksistentielle livsopfattelser. Vi vil være et moderne netværk, der henvender sig både til medlemmer af foreningen og til søgende med interesse for nutidig spiritualitet. – et ”kreativt eksperimentarium” for søgende, der ønsker at finde et fællesskab.

Hvem er retræteledere?

Foreningens retræter ledes normalt af sognepræst og retræteleder Peter Ruge.

Hvor afholdes retræterne?

Retræterne afholdes forskellige steder i landet, afhængigt af de aktuelle muligheder.
Gudstjenesterne finder sted i Skanderup kirke, Kirkebakken 10, 8660 Skanderborg.

Østen Om

 Østen Om

Hjemmeside
www.østenom.dk

Kontakt
Ele og Steen Bonde
Østergårdsvej 14, Lee
8850 Bjerringbro

Telefon
 86 11 53 46

Email
ele@elebonde.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Vi tilbyder individuelle døgnretræter i en Poustinia-hytte. Poustinia er det russiske ord for ørken. Ordet er præget af den katolske Catherine Doherty og betyder tilbagetrækning for et døgn i meditation og bøn i en enkelt bygget Poustinia-hytte. Hos os er det i skoven.

Du vil blive ført ind i stilhed og meditation.
Vores tanker og formuleringer kan holde os langt væk fra os selv og dermed også skabe afstand til den dybe vejrtrækning i Gud. De fleste af vores tanker er fyld og til ingen nytte. Vi fører monologer og forsøger derved at mestre vores liv. Men ofte holder de liv i sårede følelser og angst.

Gennem meditationen lærer vi at give slip på de indre monologer og i stedet gå ind i en indre og ydre dialog, hvor Helligåndens uro kan give os nye anstød til liv.

Der er mulighed for samtaler undervejs med forskellig fokus:

Med inddragelse af de bibelske fortællinger. Vi inspireres til indlevelse i fortællingen ud fra eget liv med elementer fra bibliodrama. Bibliodrama er et spil, der giver os tilgang til de forskellige lag i fortællingerne.

Med inddragelse af familieopstilling. Vi har rødder i Gud og rødder i vores slægt. For oplevelse af fred i den ene rod må vi ofte også se på den anden rod.

I dialog med andre spirituelle eller mystiske traditioner.

Læs mere om det på vores hjemmeside.

Hvem står bag?

Ele og Steen Bonde, præsentationer:

Ele Bonde

Født 1958
Systemaufstellerin (DGfS), Bibliodrama vejleder og uddanner, Cand.phil. Århus Universitet, diakon.
Bibliodrama vejleder og uddanner. 4-årig efteruddannelse fra Geistliches Zentrum für Spiritualität und Begleitung (hos Pallottinerne (katolsk orden) i Vallendar, Tyskland).
Systemaufstellerin (DGfS). Certificeret medlem af Deutsche Gesellschaft für Systemaufstellungen. Systemisk fænomenologisk terapiform, også kaldt “familieopstilling”.
Både gennem mine uddannelser og i min erhvervserfaring har jeg arbejdet på at finde læringsmetoder og arbejdsredskaber med henblik på at integrere tilværelsens dagligdag og spiritualitet med hinanden.

Steen Bonde

Født 1954
Teologisk kandidateksamen fra Århus Universitet.
Hospitalspræst ved Aarhus Universitetshospital og Enhed for Lindrende Behandling (Det Palliative Team).
Sjælesorg-uddannelse i pastoral klinisk sjælesorg på Institutt for Sjelesorg i Modum Bad i Norge.

Vi har begge baggrund i IKON. Retræterne bliver fortrinsvis holdt af Ele, og Steen bliver inddraget efter behov og ønske.

Hvor afholdes retræterne?

De individuelle retræter afholdes på Østen Om, stedet i Lee, hvor vi bor, omgivet af egen skov på fire hektar.
Der afholdes også retræter i gruppe på Ådalen Retræte, som ligger tæt ved.

Sankt Joseph Søstrene – Stella Matutina

 Sankt Joseph Søstrene – Stella Matutina

Hjemmeside
www.sanktjosephsoestrene.dk

Pris
Weekend-retræte 2500 kr. 
inklusiv fuld pension.
Der er mulighed for individuel 
forlængelse af opholdet i
forbindelse med retræter 
for 800 kr. pr. døgn.

Tilmelding
“Stella Matutina”
Strandvejen 352
2980 Kokkedal

Telefon
50 27 80 99

Email
retraeter@csjdanmark.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Stella Matutina betyder morgenstjerne og er navnet på Sankt Joseph Søstrenes retrætested. De katolske søstre har rødder i den ignatianske spiritualitet og det er retræterne præget af. Ordensstifteren Igantius af Loyola lagde vægt på åndelig vejledning. På Stella Matutina vil den enkelte deltager dagligt have en samtale med sin vejleder. Vejledningen tager sit udgangspunkt i de erfaringer og relationer den enkelte har med Gud, hvor retrætedeltagerens bøn og meditation er i fokus.

Oprindelig var villaen rekreationshjem for ordnens søstre, men med tiden er huset blevet hjem for nogle af ordnens ældre søstre og siden midten af 1990erne har en afdeling af huset været til rådighed for mennesker, der ønsker stilhed. Der kan være 20 gæster på stedet. Der er enkeltværelser de fleste med bad. Der er et andagtsrum samt opholds- og spisestue. Stedet har en rolig atmosfære. Søstrene sætter deres præg på huset. Grunden går ned til Øresund.

Hvem står bag?

Den katolske orden Sankt Joseph Søstrene.

Hvor afholdes retræterne?

Strandvejen 352, 2980 Kokkedal
Kokkedal ligger nord for København. Grunden går ned til Øresund.

Sankt Lukas Stiftelsen

 Sankt Lukas Stiftelsen

Hjemmeside
www.sanktlukas.dk

Telefon
39 45 52 02

Email
admin@sanktlukas.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Refugium Smidstrup Strand er navnet på Diakonisshuset Sankt Lukas Stiftelsens retrætested.
Retræterne er en mulighed for tilbagetrækning fra hverdagslivet med dets mange input og udfordringer. En mulighed for oftes i stilhed, alene eller i fællesskab med andre, at nedtone det almindelige liv og i stedet sætte det åndelige liv – forholdet til Gud – i centrum. At give plads til at lade sig stille overfor livets grundlæggende spørgsmål og værdier. Retræterne er klassiske retræter forankret i den kristne tradition.

Hvem står bag?

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er en privat, selvejende institution med et diakonifællesskab og en række arbejdsgrene med omsorg for mennesker i alle aldre og livssituationer. Der er til Stiftelsen knyttet egen kirke.
Stiftelsens virksomhed bygger på Den Danske Folkekirkes grundlag og har dennes bekendelse som sit udgangspunkt.

Retræterne ledes af Stiftelsens præster Annette Brønnum Nystrup og Vibeke Hemmert.

Yderligere information fås på www.sanktlukas.dk

Hvor afholdes retræterne?

Refugium Smidstrup Strand
Sognevej 15
Smidstrup
3250 Gilleleje

Kontakt vedr. muligheden og pris for afholdelse af retræter, kurser, konferencer m.m:
Mail: refugium@sanktlukas.dk
Telefon: 48318025

Refugium Smidstrup Strand:
Den oprindelige strandvilla fra ca. 1915 gennemgik i 1988 en gennemgribende modernisering og består i dag af en charmerende blanding af gamle og nye bygninger, der sammen med den lille kirke på smukkeste vis danner ramme om refugiets aktiviteter.

Refugiet ligger i en strandplantage med direkte adgang til stranden og der er rig mulighed for gåture og naturoplevelser.

Indretning:
Refugiet kan huse 24 overnattende personer i lyse og enkelte værelser med eget toilet og bad samt udgang til en lille terrasse.
To værelser er specielt indrettede til bevægelseshæmmede, ligesom der i området er anlagt ramper m.v.
Der er tilknyttet moderne undervisnings- og konferencebygning som kan huse møder, seminarer, kurser med op til 30 personer. Stedet har alt moderne undervisningsudstyr.
Kirken kan rumme ca. 50 personer.

Skovhusgruppen

 Skovhusgruppen

Hjemmeside
www.retraetehus.dk

Pris
1000 kr. for en
weekendretræte inkl. fuld pension.
For weekender med begrænset
antal eller 3 overnatninger: 1150 kr.

Telefon
24 24 68 12

Email
tilmelding@retraetehus.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Skovhuset er et kristent retrætested. Intentionen er, at huset skal danne ramme om stilhed og tilbagetrækning fra hverdagen og dermed give mennesker mulighed for at komme tættere på Guds nærvær. I løbet af året tilbydes forskellige retræter, som vægter stilheden forskelligt; nogle har meget, mens andre giver mere plads til fælles refleksioner og bibelmeditationer.

Hvem står bag?

Skovhuset blev bygget af Det Økumeniske Center i Aarhus og stedet besøges hvert år af mennesker fra flere forskellige kirkesamfund.

Hvor afholdes retræterne?

Skovhuset ligger gemt på et roligt sted i de skovklædte bakker uden for Sdr. Vissing – 20 kilometer fra henholdsvis Skanderborg, Silkeborg og Horsens. Der er gode muligheder for traveture og ophold i naturen. Området byder et på et rigt og varieret dyre- og planteliv.

Hvordan er huset indrettet?
Det er et lille stråtækt hus indviet i 1989. Huset er indrettet med fællesrum, andagtsrum, et lille bibliotek og 10 eneværelser. Huset er røgfrit og indrettet handicapvenligt.

Vedr. udlejning af huset, kontakt leje@retraetehus.dk

Stilhedens Arbejde

 Stilhedens Arbejde

Hjemmeside
www.StilhedensArbejde.dk

Pris
Ca. 1200 kr. for en weekendretræte.

Tilmelding
Mogens Dybæk Christensen

Telefon
38 10 00 73

Email
info@stilhedensarbejde.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Det er kristne retræter med retræteledere fra forskellige kirker. Vi giver den enkelte retræteleder frihed til at præge retræten med sin egen tradition.
Retræterne strækker sig over en weekend og er en blanding af samvær med meditationsoplæg, måltider, gudstjeneste og tid, hvor den enkelte kan gå ture, hvile eller læse.
Stilheden er et vigtigt element i retræterne. Der er en gensidig aftale om, at der ikke bliver talt sammen fra fredag aften ved sengetid til søndag middag.

Stilhedens Arbejde er en videreførelse af retrætearbejdet fra Det økumeniske Center, København. (DØC/K blev nedlagt i 2002.)

Hvem står bag?

Stilhedens Arbejde er en mini-forening dannet af 4 tidligere medlemmer af Det økumeniske Center, København.

Hvor afholdes retræterne?

Vi lejer os ind hos forskellige institutioner på Sjælland og Lolland-Falster. Nogen steder leverer fuld kost, andre steder står vi (arrangørerne) selv for det praktiske.

Stillevandringer

 Stillevandringer

Hjemmeside
www.stillevandringer.dk

Tilmelding
Dorte Elmbæk Nielsen,
Stubberup Havevej 2
4791 Borre

Telefon
28 35 30 81

Email
info@stillevandringer.dk

Hvad kendetegner retræterne?

Retræterne bygger på nærværs-træning med inspiration fra en kristen kontemplativ tradition – centrerende bøn . Retræterne med stillevandringer henvender sig til det moderne menneske med en inkluderende og global indstilling til tro.

Gennem min 3-årig uddannelse som nærværs- / mindfulnessinstruktør ved skolen for Anvendt Meditation ved Jens-Erik Risom, undersøgte jeg om der findes en lignende praksis og tilgang som Mindfulness i den kristne tradition. Jeg fandt den i USA – centrerende bøn, som er en meditativ praksis stiftet af Fader Keating. Han har grundlagt organisationen Contemplative Outreach. Her har jeg to gange har fulgt en 9 dages stilhedsretræte med 4 timers centrerende bøn om dagen. Begge gange har jeg fundet ind til en fredfyldt ro og kærlighed i hjertet.

Jeg har udviklet en kropslig nærværs-træning med en kontemplativ tilgang med naturen som resonans ind i ubetinget kærlighed. Eller med Peter Bastians ord “At opleve sig altid allerede elsket”.

Camønogaarden, to km. Fra Møns klint overtog min mand og jeg for 4 år siden, og den gamle gård er nu ved at blive tranformeret til et kursus sted for fordybelse og kontemplation. Stedet er også hjemsted for udenlandske underviser, der kan guide ind i centrerende bøn efter et langt livs praksis.

Hvem står bag?

Dorte Elmbæk Nielsen har gennem flere år afholdt retræter. Hun er forfatter, psykoterapeut og certificeret nærværs-instruktør fra skolen for Anvendt Meditation. Hun har specialiseret sig i nærværs træning og centrerende bøn med naturen som resonans. Dorte har været i New York og blevet undervist i Centrerende bøn af Fader Bill, der sammen med Fader Keating har udviklet den kontemplative bøns-praksis.

Dorte Elmbæk Nielsen har sammen med Sankt Joseph søster Emma Martensen skrevet bogen: ”Søster Emmas liv – at blive elsket frem.” Søster Emmas er en fantastisk inspirationskilde, og åndelig vejleder gennem mange år. Hun har grundfæstet Dorte Elmbæk Nielsens tro på en allestedsnærværende og kærlig Gud.

Hvor afholdes retræterne?

På Camønogaarden på Møn, Stubberup Havevej 2, 4791 Borre – www.camonogaarden.dk

WCCM Danmark

 WCCM Danmark

Hjemmeside
www.kristenmeditation.org

Kontakt
Marie Louise Schmidt

Telefon
28 26 46 70

Email
wccmdanmark

Hvad kendetegner retræterne?

Retræterne fokuserer på at fordybe en meditativ, kristen praksis for at kunne leve et frit, glædesfyldt og ansvarligt liv i en kaotisk verden. Også begyndere er velkomne.

Weekend-retræterne på Dalum Kloster rummer stilhed, oplæg ved en retræteleder, perioder med meditation, tidebøn, nadvergudstjenester, mulighed for gåture, hvile og læsning. Der er også mulighed for individuel personlig samtale med retrætelederen.  Der er en gensidig aftale om, at vi ikke taler sammen fra fredag aften ved sengetid til søndag middag.

Dagsretræterne i V.Skerninge rummer stilhed, oplæg, meditation, erfaringsudveksling og walking meditation.

Hvem står bag?
WCCM Danmark. WCCM Danmark er den danske afdeling af et verdensomspændende økumenisk netværk, der har til formål af fremme kristen meditation i den tradition, der går tilbage til ørkenfædrene – genopdaget i en moderniseret form af benediktinermunken englænderen John Main.  WCCM står for World Community for Christian Meditation. Se www.wccm.org

Hvor afholdes retræterne?
Weekend-retræterne afholdes på Dalum Kloster, Dalumvej 105, 5250 Odense SV.   Dagsretræterne afholdes Strandgårdsvej 5, 5762 V.Skerninge, tlf. 41 11 56 67 og 62 24 48 06. Andre retræter afholdes forskellige steder i landet, afhængigt af de aktuelle muligheder.