At blive sig selv i Guds blik
En retræte om identitet og livet med Gud – særligt tilrettelagt for queer personer.
ved baptistpræst Lasse Åbom og metodistpræst Charlotte Thaarup
“I dag skal jeg være gæst i dit hus” siger Jesus til Zakæus, da han møder ham mens Zakæus gemmer sig i et træ af frygt for de andres fordømmende øjne. Men i blikket fra Jesus finder han sig selv og bliver hvem han er skabt til at være.
På retræten fordyber vi os i teksten om Zakæus fra Lukasevangeliet kapitel 19 ved hjælp af retrætens værktøjer meditation, tidebøn, den personlige samtale og stilhed. Stilheden hjælper til at skabe fordybelse og indre ro – derfor er vi i stilhed fra aftenbønnen fredag til afslutningen søndag. Retræten er særligt tilrettelagt for Queer-personer og for dig der er på retræte for første gang.
Retræten ledes af baptistpræst Lasse Åbom (Immanuelskirken i Aarhus) og metodistpræst Charlotte Thaarup (Strandby). De har begge lang erfaring med at arbejde med queer-personer og med at skabe safe space med plads til den du er.
Maden er vegetarisk.
Prisen er 1500 kr. med mulighed for reduceret pris.