Livsændringer – tre dages retræte i delvis stilhed
Livsændringer – tre dages retræte i delvis stilhed
Livet har sin rytme, men der kan ske ændringer og begivenheder, som får afgørende betydning for vores liv. Nogle er forventelige og naturlige, andre er uventede og kan slå os ud af kurs, for livet sker os langt mere, end vi selv kan få det til at ske. Derfor må vi forholde os til de livsændringer, der overgår os, hvis vi skal bevare taknemmeligheden over livet.
Retræten inviterer til fordybelse over for livets vilkår i tillid til Gud, som har lovet at indgå i samspil med mennesker om livet – også i døden. Vi vil se på, hvordan vi kan få styrke og mod til at opleve det liv, der overgår os, som værdifuldt, givende og forventningsfuldt.
Retræten foregår i delvis stilhed over 3 dage med daglige oplæg og meditationer i Ådalens dagsrytme. Deltagerne får mulighed for individuelle samtaler med retrætelederen.
Retræteleder: Bent Arendt, sognepræst, forfatter og meditationsleder i folkekirken.