Retræteledere

Anette Foged Schultz

Anette Foged Schultz

Hjemmeside 
www.anettefogedschultz.dk

Telefon
40 30 37 02

Email
afs@km.dk

Præsentation

  • Født 1960
  • 1993 Teolog fra Københavns Universitet.
  • 1993-2024 Præst i Folkekirken: Sognepræst, pilgrimspræst og studenterpræst.
  • 2001-2024 Psykoterapeut, MPF. Uddannet hos Bent Falk, GATLA: Gestalt Associates Training Los Angeles, Hanne Hostrup og Mikael Sonne & Jan Tønnesvang
  • 2006 – 2024  Retræteleder
  • 2023-2024  Uddannet på London Jesuit Center, The Enrichment course, i guidning af Ignatius´ åndelige øvelser.
  • 2024 –  Underviser og superviserer på den 3 årige åndelige vejlederuddannelse på ISC i London

Erfaring som retræteleder

Siden 2006 har jeg arrangeret flere retræter årligt. Bl.a. i Skovhuset, hos Birgitha Søstrene i Maribo, i Tisvilde, på Strynø, Drejø, på Ørslev Kloster og på Iona i Skotland.
Temaerne for retræterne har bl.a. været inspireret af pilgrimsvandringen. Livet som en vandring mellem fødsel og død. Hvor kommer jeg fra, hvad bærer jeg med mig, og hvor er jeg på vej hen? Helt centralt på alle retræter er spørgsmålet om Guds nærvær i den enkeltes liv. Bønnen er i fokus og ud fra den ignatianske tradition tilbyder jeg åndelig vejledning under retræten eller – hvis man vælger at prioritere fordybelses – og bøns praksis under hverdagsretræter derhjemme – med online åndelig vejledning gennem en periode.

Baggrund

Jeg er siden 2009 trænet som medvandrer og åndelig vejleder i den ignatianske tradition og
gennem de seneste år er det udelukkende denne tilgang, jeg leder og vejleder den enkelte retræte ud fra.
Jeg er gennem det seneste år tillige uddannet på London Jesuit center til at guide gennem Ignatius´ åndelige øvelser, som – hvis man tager dem som hverdagsretræte – kan gøres over 8-9 måneder. Kontakt mig gerne for en samtale om denne mulighed.

Inspirationen til retræterne fik jeg oprindeligt under min første længere pilgrimsvandring i 1999. Undervejs på min 800 km lange vandring gik det for første gang op for mig, hvor stor betydning det kan have, at kunne trække sig tilbage fra hverdagens travle aktivitet. Være i stilhed med tid til at fordybe sig over en kortere eller længere periode.
Stilheden, som betyder meget under retræterne, giver den enkelte et rum til at lytte indad og opad. Indad til egen stemme og opad til Guds tale til dig.
Stilheden er – som Thomas Keating har sagt det – Guds modersmål – og har nogen tilføjet: Alt andet er dårlig oversættelse.
Søg, så skal du finde! Bed, så skal du få! Siger Jesus. Under en stilleretræte er det erfaringen, at sådan ér det! Der findes en vej, også dér, hvor du ikke kan se den. Dér hvor du er – og midt i dét, der er din virkelighed – dér er Gud nærværende med sin livgivende, frisættende kærlighed.
Retræterne vil hjælpe den enkelte til opmærksomhed på Guds nærvær – dér hvor du er – lige nu i dit liv.
Som retræteleder er jeg din medvandrer og åndelige vejleder på et stykke af din vej.

Mine egne erfaringer som deltager på retræter har jeg mange steder fra og gennem mere end 25 år. Senest fra længere ophold på de Ignatianske spiritualitetscentre Sct. Buenos og Loyola Hall i England og efter Corona – 10 dages stilleretræter herhjemme med daglig online åndelig vejledning.

Birgit Urd Andersen

Birgit Urd Andersen

Hjemmeside 
www.birgiturd.dk

Kontakt
Januarvænget 8
6000 Kolding

Telefon
28 94 02 73

Email
birgiturd@birgiturd.dk

Præsentation

  • Født 1949
  • Fysioterapeut 1972-2006
  • Ressourceorienteret uddannelse for fysioterapeuter i perioden 1987-97  (Psykomotorik)
  • Retrætelederuddannelse på Solåsen Pilegrimsgård i Norge i perioden 2006-10
  • Cand. Theol. 2013 fra Aarhus Universitet
  • Præst i forskellige sogne i Kolding Provsti 2013-15

Erfaring som retræteleder

Min første erfaring som retræteleder har jeg fra en retræte, som jeg og min makker afholdt for en gruppe nordmænd og danskere i 2010 på et kloster Deir Mar Musa i Syriens ørken. Vi kombinerede med klosterets tilbud om stilhed, andagter, kost og logi. Klosteret havde Pavens tilladelse til at invitere andre kristne ind i deres nadverfællesskab. Selv havde vi et stærkt fokus på at inddrage kroppen gennem bøn i bevægelse og gennem tilbud om kropslig hjælp for stress eller andet.
Siden har jeg gennem halvandet år ledet meditativ fyraftensbøn i Bramdrup, samt nogle få gange i Dalby kirke. Siden 2017 har jeg arrangeret korte liturgiske pilgrimsvandringer ud fra Simon Peters kirke.
Enkelte personer har gennem årene selv fundet frem til mig for at få hjælp/samtale, pga mulighed for at inddrage det kropslige. I oktober 2018 har jeg afholdt en uges retræte i Skovhuset.

Baggrund
Som fysioterapeut interesserede jeg mig i 80’erne og 90’erne for den kristne tros møde med New Age. Kroppen var vigtig i dette møde med alternative behandlingsformer. Mange mennesker har fortsat en stor interesse i terapi, krop og alternative behandlinger med et andet trosindhold end den kristne. Mit arbejde med torturofre og andre stressede mennesker gjorde det tydeligt for mig, hvor stor betydning disse samspil mellem tro og interesse for krop og terapi har. Når enkelte mennesker selv fandt frem til mig for samtale/hjælp, opfattede jeg dette som en bekræftelse på, at jeg gik på en vej, hvor jeg skulle kombinere flere vinkler for at møde det hele menneske, og på den måde bruge mine uddannelser og arbejdserfaringer som ballast i arbejde med samtaler og retrætetilbud.
Studiet i teologi og ordination til præst var sammen med min kropslige uddannelse den vej, som jeg måtte gå, i min interesse for kirkens og den kristne tros møde med tidligere New Age, men også nu i mødet med Den nye Spiritualitet, samt i det hele taget i mødet med  hvert menneskes dagligdag. Mit speciale i teologi omhandlede det levede liv, nemlig den ’effektive retfærdiggørelse’ i den  lutherske retfærdiggørelseslære. Det giver mig teologisk ballast for mit arbejde som retræteleder.

Ele Bonde

Ele Bonde

Hjemmeside 
www.østenom.dk

Kontakt
Ele og Steen Bonde
Østergårdsvej 14, Lee
8850 Bjerringbro

Telefon
86 11 53 45

Email
ele@elebonde.dk

Præsentation

  • Født 1958
  • Systemaufstellerin (DGfS), Bibliodrama vejleder og uddanner, Cand.phil. Århus Universitet, diakon.
  • Bibliodrama vejleder og uddanner. 4-årig efteruddannelse fra Geistliches Zentrum für Spiritualität und Begleitung (hos Pallottinerne (katolsk orden) i Vallendar, Tyskland).
  • Systemaufstellerin (DGfS). Certificeret medlem af Deutsche Gesellschaft für Systemaufstellungen. Systemisk fænomenologisk terapiform, også kaldt “familieopstilling”.
  • Både gennem mine uddannelser og i min erhvervserfaring har jeg arbejdet på at finde læringsmetoder og arbejdsredskaber med henblik på at integrere tilværelsens dagligdag og spiritualitet med hinanden.

Elisabeth Lidell

Elisabeth Lidell

Hjemmeside 
www.elisabethlidell.dk

Kontakt
Elisabeth Lidell
Øresund Parkvej 15, 1. tv
2300 København S.

Telefon
22 37 19 50

Email
elisabeth@lidell.dk

Præsentation

Født 1950 på Ærø, uddannet cand.theol. et exam. art. 1979. Præsteembeder: Københavns Domkirke samt Risskov Kirke.

Mit primære virke består nu i at være retræteleder, pilgrimspræst, åndelig vejleder, underviser på Pastoralseminariet i Århus i “bøn og spiritualitet” samt anmelder af bøger om kristen spiritualitet i Præsteforeningens Blad.

Såvel befrielsesteologi som kristen spiritualitet har spillet en stor rolle for mig. Benedikt af Nursias ordsprog: “Ora et labora” – sammenhængen mellem bøn og arbejde, kontemplation og aktion, det indre og det ydre liv, minder mig om vigtigheden af en ritualisering af troen i hverdagen.

Mit Gudsbillede er enkelt: Gud elsker hvert eneste menneske ubetinget og grænseløst, jfr. Herrens ord fra Es 49,15: “Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg dig ikke.” Med årene er dåben derfor kommet til at betyde mere og mere i mit liv. Her startede pilgrimsrejsen, hvor Gud lovede at være med os alle dage indtil verdens ende. Og jeg har erfaret, at på livets korsveje går Gud med som pilgrimmen Kristus. “For du har reddet mit liv fra døden og min fod fra at snuble, så jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys.” (Sl 56,14). Det er virkelig Helligåndens virke, når vores “stenhjerte” bliver til “kødhjerte”, når “sjælens ager bliver vandet”, som en de gamle, kristne mystikere ville udtrykke det. Da er man moden til, at Bibelens ord kan sås “i god jord” og blive levende i hjertet.

Erfaring som retræteleder

Jeg har flere gange årligt deltaget i retræter siden 1968, ligesom jeg selv har været retræteleder siden 1990, primært i Skovhuset, men også på Smidstrup Strand og Magleås. Mit “åndelige hjem” er Skt. Davidsgården i Rättvik, Sverige, hvor jeg boede og arbejdede 6 måneder i 1974 – og hvor jeg siden har deltaget i mange retræter, især hos Martin Lönnebo. I perioden 1990-2000 har jeg været medlem af Skovhusgruppen og arrangeret og ledet retræter. I 2000 deltog jeg i en 8 dages “indivudual guided retreat” på Loyola Hall Spirituality Centre i England – og efterfølgende inviterede jeg min åndelige vejleder, Gerald O`Mahony SJ til at lede et ugekursus for retræteledere i Skovhuset. Også i Bede House, England har jeg deltaget i en ugeretræte.

Baggrund

Min trosrejse er gået fra opvæksten i en ærøsk præstegård via kirkegang, søndagsskole, KFUK-Spejderne og senere Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse til teologiske studier på hhv. Århus og Uppsala Universiteter. Min baggrund og drivkraft er økumenisk, og gennem 9 års ansættelse ved Københavns Domkirke havde jeg den glæde at have ansvar for folkekirkens mellemkirkelige relationer. Her fik jeg rig mulighed for at møde søstre og brødre fra andre kristne trossamfund og opleve den universelle kristne kirkes styrke under helt andre vilkår og ofte i ganske andre former. Det har givet mig mod til at eksperimentere med forkyndelsens og gudstjenestens form. Udover Bibellæsning giver det mig stor glæde og inspiration at læse de kristne mystikere, især Frans af Assisi og Ignatius af Loyola.

    • Oversat og red. “Den lille pilgrimsbog” (Religionspædagogisk Forlag 2004)
    • Medforfatter til “Pilgrimsvandring med børn og unge” (Religionspædagogisk forlag 2006)
    • Oversat og red. “Pilgrimsliv – håndbog for vandringsfolk” (Forlaget ALFA 2007)

Eva Maria Nielsen

Eva Maria Nielsen

Telefon
51 51 92 01

Email
evamaria.nielsen@yahoo.com

Præsentation

  • Født 1967 i Tyskland.
  • Cand. teol. i 1994.
  • Cand. mag. i religionsvidenskab og tysk i 1997, arbejder som teologisk konsulent ved den katolske kirke.

Hvem er jeg?

Jeg er født og opvokset i Tyskland. Siden min ungdom har jeg regelmæssigt været med til stille retræter. Denne stilhed gav mening for mig. I tidens løb mødte jeg mennesker, som ønskede en lignende erfaring: At være i stilheden, at vide sig elsket, at leve et liv sammen med Gud.
Da jeg begyndte at læse teologi, var det min drøm, at føre mennesker til en personlig gudserfaring og arbejde med retræter. Af egen erfaring ved jeg, at vi mennesker har behov for stilhed til at koble af, til bare at være – noget der bliver sværere og sværere for de fleste i vort digitale samfund.
Derfor videreuddannede jeg mig til karmelitisk retræteleder. Karmeliternes spiritualitet har præget mig siden min ungdom, dér har jeg fundet mit personlige ståsted som kristen. Denne tradition er også kendt udenfor den katolske kirke, frem for alt pga. af den hellige Johannes af Korsets ”Nattens mystik” og den hellige Teresa af Jesus, som er læremester af den indre bøn.
Guds nærvær i den enkeltes liv er mit fokus: At leve under Guds kærlige blik, at leve sammen med ham, at finde ro hos ham. På mine retræter vil jeg give dig mulighed for at trække dig tilbage fra en travl hverdag. I stilheden kan du lytte til Guds hvisken i dit indre, så du både kan lytte indad, men også opad. Disse dage handler om Gud og dig, som altid er ved vor side, selv om vi ikke ser det.

Hvor afholder jeg mine retræter?

Jeg tilbyder retræter, alene eller i samarbejde med andre, i Danmark og Tyskland. Jeg har tidligere holdt retræter eller undervisningsforløb ved Birgittasøstrene i Maribo, i Nütschau, i forskellige kirker og menigheder samt en retræte i hverdagen m.fl.
Jeg har erfaring med retrætedage eller undervisning i menigheder og kirker og tilbyder retræter og stille dage med indføring i den indre bøn og i Jesusbønnen overalt i Danmark.
Send gerne en mail om dine ideer, så overvejer vi sammen mulighederne.

Gunder Christian Gundersen

Gunder Christian Gundersen

Hjemmeside 
www.kirkerupkirke.dk
www.klostertid.dk

Adresse
Egilsgade 28, 4. tv.
2300 København S

Telefon
23 37 79 95

Email
gg@klostertid.dk

Præsentation

Jeg er født i 1964, uddannet teolog fra Kbh. universitet 1994 og har været præst i Den danske Folkekirke fra 1995. Jeg deltog i retræte-lederkursus i Skovhuset i 1989 og afsluttede TPC-Præstehøjskolens retrætelederkursus i 2013.
Fra august 2015 sognepræst i Ågerup-Kirkerup-Hvedstrup pastorat nord for Roskilde og siden september 2016 tillige Korshærspræst i Roskilde.
Fra barndom og opvækst har jeg været fortrolig med folkekirkens gudstjeneste og salmesang, som et udtryk for den kristne spiritualitet. I min ungdom blev jeg tiltrukket af den traditionelle kristen bibel-meditation, som jeg praktiserede sporadisk i nogle år. I begyndelsen af 1990’erne begyndte jeg at praktisere Jesus-bønnen, og har med få afbrydelser gjort det siden.
Sidst i 1990’erne oplevede jeg en tørhed i mit åndelige liv, der kulminerede med store personlige omvæltninger i 2000 til 2006. Det førte mig tilbage til fornyet åndelig praksis. Efter en afstikker til ‘den nye åndelighed’, hvor jeg manglede de væsentlige kristne elementer: Gud og kærlighed, blev jeg sporet hen til indre stille bøn, dvs. ord- og objekt-løs meditation med lukkede øjne og i stilhed.
I 2007 styrkede jeg min daglige praksis med Jesus-bønnen med fysiske øvelser og bede-reb.
Siden 2012 har jeg dagligt praktiseret Centrerende Bøn, som er udviklet af blandt andre Thomas Keating ud fra den oldengelske mystiske skrift: Uvidenhedens Sky.
Fra september 2013 til maj 2014 har jeg gennemført en “34-ugers ignatiansk retræte i hverdagen” under vejledning af pastor emeritus Per Mollerup.
Fra april 2018 til sommeren 2020 har jeg mediteret efter ‘Serafims Meditationer’.

Har deltaget på retræter i

Taize, Frankrig (1987, 2018); Skovhuset, Skanderborg (1989); Røsnæs (1990); Lerbjergcenteret, Midtsjælland (2003); Sverige (2004), Athos, Grækenland (2012); Ømborgen, Ry (2012, 2013); Loyola Hall, Liverpool,England (2013); Sankt Birgitta klosteret i Maribo (2014); Alton Abbey – anglikansk benediktinerkloster (2014, 2016); Åsebakken (2018,2019)

Erfaring som retræteleder

Jeg har siden 2004 ledet dagsretræter med indre stille bøn (kontemplativ bøn) i Ågerup Kirke (Roskilde), Kirke Skensved Kirke (Køge), Beldringe Kirke (Præstø), Hvedstrup (Roskilde), Sønderup Kirke (Slagelse), Gadstrup Kirke (Roskilde), Lyderslev Kirke (Stevns), Kirke Saaby (Hvalsø), Brorsonskirken (Nørrebro, Kbh.), Antvorskov Kirke (Slagelse), Kirkerup Kirke (Roskilde)
Jeg har ledet weekend-retræter ved Havnsø og i Ågerup og længere retræter (klosterdage) i Hvedstrup med en rytme af tidebønner og indføring i indre stille bøn: Centrerende Bøn og Jesus-bønnen.

Baggrund

JJeg er økumenisk (enheden af alle kirkesamfund) med udgangspunkt i Folkekirken. Kristus er én – og hvert menneske skal have frihed til uden nogen tvang, at finde sin måde at dyrke og praktisere sin tro på – eller til ikke at gøre det. Jeg finder min åndelige inspiration både i oldkirken, i den ortodokse-, den katolske- og de protestantiske kirker – men hele tiden under den evangeliske friheds fortegn. Min særlige interesse er at finde de elementer i den kristne tradition, som kan vække ånden og troen hos almindelige mennesker.
Jeg er vokset op i en missionsk sammenhæng med søndagsskole, KFUM-spejder og som ung KFUM og KFUK.
Jeg har en stærk forbindelse til kirkens diakonale og kateketiske arbejde (Kirkens Korshær og FDF)

Inge Merete Gross

Inge Merete Gross

Hjemmeside 
www.imgross.dk

Adresse
Inge Merete Gross
Roshagevej 12
Hanstholm
(eller)
Amagerfælledvej 32.4
København S

Email
mail@imgross.dk

Præsentation

  • Åndelig vejleder og retræteleder efter ignatiansk spiritualitet.
  • Hjælpepræst ved Natkirken på Strøget i København.
  • Hjælpepræst ved Kirken på Christiania.

Vil du opleve noget, som er større end dig selv, så kom med ud på den yderste pynt – midt mellem himmel og hav, hvor vinden blæser, hvorhen den vil (Joh 3,8), og naturens storhed gør os små.

Efter 16 år som sogne- og arresthuspræst i Den Danske Folkekirke, fordrev giftige skimmelsvampe mig fra mine kirker og min præstegård. Men det, der udefra syntes som en katastrofe, viste sig under en 30 dages stille-retræte at blive min chance.

Og det er mit ønske for enhver: Stands op – lyt til dit hjerte. Dér kan du møde Gud!

Læs mere på min hjemmeside: www.imgross.dk

Erfaring som retræteleder

Efterhånden har jeg vejledt mere end 100 retræter i Danmark og Norge.

Jeg begyndte – mens jeg endnu var sogne- og arresthuspræst – sammen med sr. Regina König (CSJ) i Skovhuset ved Mossø.

Derefter var jeg igennem 2½ år retræteleder og åndelig vejleder på Stella Matutina, Sankt Joseph Søstrenes Retrætehus ved Øresund.

Januar 2012 blev jeg tilknyttet Refugiet Lolland-Falsters Erhvervs-retræter på Maribo Kloster.

Siden er Fyrtårns-retræter, Kunst-retræter og meget andet kommet til – bl.a. Ignatius af Loyolas 30-dages retræte.

Sammen med Peder Poulsen, tilbyder jeg også en årlig retræte med indføring og træning i at føre åndelige vejledningsamtaler.

Baggrund

Den Lille Therese fra Lisieux, Moder Teresa af Calcutta, Johannes af Korset og Ignatius fra Loyola er mine åndelige fædre og mødre. Hos dem har jeg hentet inspiration i både medgang og modgang, og de bærer stadig med i mit liv.

Uddannelser:
Ignatiansk spiritualitet, Loyola Hall, Jesuit Spirituality Center, England. 2011
Master, ‘Gudserfaringer i sjælesorgen’, Københavns Universitet. 2010.
Clinical Pastoral Education, Institut for Sjelesorg, Modum Bad, Norge. 2008.
Treårig gestaltterapeutisk uddannelse for præster, Bent Falk, præst og psykoterapeut. 2007.
Toårig sjælesorgsuddannelse for institutionspræster, TPC, Løgumkloster. 2004.
Ledelse og konfliktløsning, Danmarks Forvaltningshøjskole. 2000.
Cand. Theol., Århus Universitet. 1994.
Læreruddannelse, Th. Langs Seminarium, Silkeborg. 1975.

Udgivelser:
Træd nye spor – med Gud som coach. Inge Merete Gross. ProRex Forlag, 2013.

Den nye vin. Wilfrifd Stinissen OCD. Oversat af Inge Merete Gross. Boedal, 2013.

Gudsmørke som troserfaring. Inge Merete Gross. Tidsskrift for Sjelesorg 2, Modum Bad, 2010.

Karen Marianne Kristensen

Karen Marianne Kristensen

Hjemmeside 
www.tidtiltro.dk

Adresse
Karen Marianne Kristensen
Gavnøvej 20
8585 Glæsborg

Telefon
20 27 20 72

Email
Karen-Marianne@hotmail.com

Præsentation

  • Født 1955.
  • Cand. theol. 1986.
  • Jeg har siden 1987 arbejdet som præst i Folkekirken i flere menigheder på ø, land og i by, også som sygehuspræst. Jeg er for tiden Valgmenighedspræst. Jeg har taget en supervisionsuddannelse. Har arbejdet med dans og teater. Er uddannet zoneterapeut. Og har fulgt sygehuspræsteuddannelsen på Løgumkloster.  Fortællingen som meditativ praksis i sjælesorg optager mig.
  • I såvel studietiden som i arbejdet som præst har jeg på forskellig vis arbejdet med bøn, stilhed og pilgrimsvandring for børn og voksne i alle aldre:
  • I studietiden har jeg hentet inspiration ved deltagelse i retræter for skellige steder i Tyskland, Sverige, England, Japan, Frankrig (Taize). Ved studieophold på  universitetet i Tübingen, Tyskland, fulgte jeg kurser og forelæsninger om ”Meditation og Sjælesorg” ved Dr. W. Kurz over et par semestre. Desuden har ophold på Kloster Niederaltaich været til vedvarende inspiration og læring. Et flere måneders studie- ophold på Tao Fong Shan, samt ophold på kloster i Syrien har været til stor inspiration.

Erfaring som retræteleder
Som præst har jeg deltaget i adskillelige retræter rundt om i landet. Jeg har flere gange fungeret som kursusleder på bl.a, spiritualitetsdage, og som oplægsholder i én af ”Himmelbrønds” kursusweekender.  Igennem alle årene som præst har jeg indarbejdet ”stille-gudstjenester” og pilgrimsvandring for såvel voksne som børn og konfirmander, som en naturlig del af arbejdet i sognene. – Ofte i samarbejde med andre sogne. Eller som kursusleder i andre sogne.

Baggrund

Igennem alle årene, har interesse for ørkenfædrenes teologi og praksis centreret omkring Jesusbønnen/ hjertebønnen, optaget mig. Jeg har på forskellig vis haft udblik til lignende praksis i såvel buddhisme som brug af påkaldelsen af Guds Navne i Sufi traditionen.

På mine retræter og kurser underviser jeg i ”introduktion til Jesusbønnens praksis”.
Pilgrimsvandringer tager form og indhold alt efter hvilket sted og med hvem, vandringen gåes.
Jeg har en hjemmeside: www.tidtiltro.dk

Peder Poulsen

Peder Poulsen

Hjemmeside 
www.farmen.info
www.bevidsteborgere.dk

Adresse
Kantorparken 14, st.th.
8240 Risskov

Telefon
20 43 67 32

Email
farmen@farmen.info

Præsentation

Jeg er født i 1954 og opvokset på landet. Min ungdomsuddannelse er driftsledelse indenfor landbruget. Derefter blev jeg optaget af tro og kirkeliv og begyndte at læse teologi ved Århus Universitet og på Menighedsfakultetet. Jeg blev ordineret i Århus Domkirke i 1990.

Jeg har siden efteruddannet mig som familieterapeut (Kemplerinstituttet) og åndelig vejleder (Loyola Hall, Liverpool; Ignatiansk tradition).

I perioden 2010 – 2012 deltog jeg i www.retræte.dk’s udviklingsforløb for retræteledelse kaldet Himmelbrønd.

Siden 1991 gift med Anne-Grethe og sammen har vi to voksne døtre.

Jeg arbejder med relationsformidling i forhold til det enkelte menneske selv, i forhold til Gud og i forhold til medmennesket. Dette kan ske ved åndelig vejledning, familiesamtaler, terapeutiske samtaler, grupper indenfor menneskelig og åndelig dannelse.

Erfaring som retræteleder

Begyndte med at deltage på retræter med Magnus Malm i Sverige (A-B-C retræter). Jeg har selv afholdt retræter siden 2007. Jeg har erfaring med forskellige typer retræter.

Baggrund

Min baggrund er pietistisk karismatisk kristendom. Jeg er senere blevet optaget af den kontemplative tradition som er overleveret fra den før-reformatoriske kirke. Senest er den keltiske tradition blevet interessant for mig. Jeg er inspireret af Dallas Willard, Henry Nouwen, Richardt Rohr, Thomas Keating, David Benner, Magnus Malm, Peter Halldorf, Martin Lønnebo og mange andre kendte og ukendte helt almindelige folk, som lever og beder.

Poul A. Beck

Poul A. Beck

Hjemmeside 
www.aandeligvejledning.dk

Adresse
Poul A. Beck
Vrouevej 5, Vroue
7800 Skive

Telefon
22 90 01 54

Email
beck@paradis.dk

Præsentation

Jeg er født i 1961 og opvokset i Baptistkirken i et solidt og trygt miljø.
Jeg har været præst i Baptistkirken i 25 år.

Oprindelig var jeg radiohandler; men min fars død, da jeg var 24 år, bevirkede en åndelig opvågnen, der førte til, at jeg blev præst. Verdens bedste arbejde. Fuldt af mening og fylde.

Siden 2018 har jeg været præst i Folkekirken. Jeg elsker præstens kerne-opgaver: Gudstjeneste, undervisning og den personlige samtale.

Jeg har er Cand. Theol. fra Århus Universitet.

Jeg har oversat og udgivet flere bøger bl.a. om meditation og troens vej til hjertet. Fx ”Frihed og fred. En meditativ vandring i fasten” & ”Tag Ånden ved hånden. En meditativ vandring med Helligånden.” begge Forlaget Eksistensen.

Erfaring som retræteleder

Jeg har ledt retræter siden 2006 – ofte med de smukke og meditative Taizé-sange og fælles bibelmeditationer.

Jeg har deltaget i flere kurser i Åndelig Vejledning, bl.a. på St. Beunos i Wales.

Min vigtigste formning er at tage min egen medicin. Derfor praktiserer jeg selv dagligt stillebøn, tager på retræter, deltager i fælles meditationer og opsøger åndelig vejledning. Det er både en Guds gave og dyb glæde at leve sådan.